Forside
Udseende
Det europæiske vildsvin kan blive op til 2 meter lang. Halen, som er 15-25 cm lang. Vildsvinet har lange ben og en tæt. Hannen har meget skarpe hugtænder i både over og underkæbe. Hugtænderne kan blive 20-30 cm lang. Vildsvindets skulderhøjde er 90-100 cm. Et vildsvin vejer normalt 50-150 kg, men de kan veje mere. I nogle områder er det ikke ualmindeligt at en fuldoksen han vejer 200-300 kg. En han kan veje op til 200 kg, og en hun kan veje op til 150 kg.
De vildsvin som lever i Sydeuropa er de mindste. De østeuropæiske er de største vildsvin. Vildsvinet er kraftigt bygget, kroppen er sammentrykket, og hovedet er formet som en kegle. Over hele kroppen er vildsvinet dækket af grov pels, som består af lange stive dækhår med mere eller mindre krusede uldhår imellem. Farven er ofte gul-brun eller mørkebrun, men den kan næsten være sort. Om sommeren er farven grålig, for da pelsen ikke er så tæt. Om vinteren går farven over i det mørkebrune til sorte med sølvagtig skær på grund af dæhhårenes lyse spidser. Hunnen, som kaldes søer, er lysere end hannerne, som kaldes for orner. Hos hannerne er skuldrene og brystet dækket af lange børstet og et lag sej hud og brusk, der kan blive 4 cm tykt. Det er en god beskyttelse i kamp mod andre orner.
Udbredelse
Vildsvinet er almindeligt i mange forskelige steder i Europa, Nordafrika og Asien. Den store udbredelse har i tidernes dage givet resultater, at der er opstået flere arter. Arterne er er forskellige i størrelse, og kroppens form. De vildsvin som lever i Europa, Nordafrika og Mellemasien tilhører alle den samme art, som næsten altid kaldes for, Europæiske vildsvin. Vildsvinet findes udbredt i det meste af Europa, de findes ikke i Norge, og de findes rundt om Middelhavet mød øst ind i Rusland, Indien, Sri Lanka og Sydøstenasien helt over til Japan. Tidligere levede der vildsvin i Danmark, men det sidste levende vildsvin blev dræbt i begyndelsen af 1800 tallet. I dag findes der stort set kun vildsvin i indhegnede områder i Danmark.
Føde
Når vildsvin søger føde, forgår det især ved, at vildsvinet roder rundt i jorden med trynen efter noget, de kan æde. Vildsvin æder agern, bo, nødder, kastanjer, løg, knoldvækster, rødder, græs, urter, bær - frugter, blade, bark, orme, larver, insekter, ådsler, mus, og fugle og deres unger, når de kan få fat på dem.
Fjender
Et voksent vildsvin har normalt kun mennesket som en alvorlig fjende. Grisene og de unge vildsvin kan risikere at blive angrebet af f.eks. ulven og losse. Når et vildsvin føler sig truet, flygter de ofte, hvis det kan lade sig gøre. Hvis der ikke er mulighed for at flygte, går vildsvinet til angreb. Mens det angreber forsøger det at hugge hjørnetænderne ind i modstanderens krop ved at at bevæge hovedet i hurtige kast. Hvis det rammer rigtigt, er det i stand til at flænse bugen på sin modstander. Normalt er det ornerne, der er de farligste, men søerne kan også være farlig. Især hvis de har små grise i nærheden.
