Stol aldrig på din veninde!

Det startede med en hel normal dag i biologi. Vi havde en test som vi skulle have, på mit papir stod der at jeg havde fået 10 i karakter. Min lærer kom hen til mig og sagde at jeg havde en af de bedste karakterer i klassen. Hun roste mig, og gav mig en klap på ryggen, og gik hen til de andre for klassen. Vi var færdige med biologi, og skulle så have idræt, jeg tænkte inde i mig selv at det ikke kunne blive værre. Jeg gik ind i pige omklædningsrummet, for at skifte mit tøj. Min veninde Caroline kom hen til mig og spurgte om hvad der var galt. Jeg kunne ikke sige andet end at jeg ikke gad det. Hun sagde til mig "at det ikke var så slemt". Vi var færdige med idræt, og havde så fri.

Jeg trådte et skridt ind i klassen, og kunne så høre at de andre piger for klassen talte om mig. De sagde til Caroline": hvordan hun kunne være sammen med mig": Caroline sagde" det er fordi Julie er på ferie". Jeg havde en dårlig fornemmelse inde i mig selv. Jeg løb ud for klassen, og gik ned til stationen.

Jeg stod af bussen, og tænkte hvorfor hun kunne være sådan over for mig. Jeg vidste på en eller anden måde at hun brugte mig. Jeg troede at jeg havde fået en rigtig ven man kunne stole på, men jeg tog fejl.

Jeg gik indenfor, og vil vise min mor mine karakterer, imens mine øjne var fuldt med tåre. Jeg gik hen til mor, og så at hun talte med sin kæreste som hun hele tiden gjorde i telefonen. Jeg gik hen til hende for at få et kram. Men i det samme skubbede hun mig væk, og talte videre. Jeg gik ind på mit værelse og tog min dagbog frem, og skrev" hvorfor alle hadet mig, og hvad havde jeg gjort forkert. Jeg slukkede lyset, og lag mig til at sove. Min alarm bippede. Jeg rejste mig op, og gik ind i køkkenet, men i det samme ser jeg at min mor ligger død nede på gulvet.

 Jeg skreg alt hvad jeg kunne, og skyndte mig hen til min nabo, Jeg ringede på klokken og sagde" hjælp! min mor er død. Min nabo spurgte" om hvordan det var sket, Jeg sagde "at jeg ikke vidste det og at jeg bare vågnede op, og gik ind i køkkenet og så det". Min nabo skyndte sig alt hvad hun kunne og gik hen til min mor. Jeg satte mig ned på asfalten og kunne næsten ikke trække vejret. Men i det samme ser jeg en løbe ud fra vores have. Han eller hun vender sig om, og jeg ser at det ligner Sofie. Jeg løb hen til haven og ser at ambulancen, og politiet er der. Jeg gik hen til politimanden og spurgte om hvad der var sket, Han sagde" at min mor skulle indlægges på hospitalet og skulle være der Ca. en måned" Jeg spurgte ham om hvem der havde gjort det, og hvor hun var skadet. Han sagde: at vi ikke vidste hvem der havde gjort det, men hun var skadet ved lungen.

Jeg gik op på mit værelse og kunne ikke klarer mere, jeg tænkte på en eller anden måde at politiet aldrig ville kunne opklarer mordret på min mors død. Så jeg måtte selv opklare min mors død. Men først skulle jeg finde nogle spor og beviser. Jeg gik ud til køkkenet og ser at der ligger noget blod, og jeg kunne se det ikke var noget blod der var frisk. YES JEG HAVDE FUNDET MIT FØRSTE SPOR! Jeg gik ud til haven for at se om han eller hun havde tabt noget. Jeg ledte og ledte og kunne ikke finde noget. Jeg gik hen til hækken og så at der låg en kniv på jorden. Og jeg kunne også se noget blod på kniven. Det eneste jeg tænkte på var at, jeg havde fundet nogle spor og beviser. Men først skulle jeg hen til Sofie for at spørger om hun havde set nogle ligne.

Jeg bankede på Sofies dør, og ser at Carolines sko ligger foran døren. DET KUNNE IKKE BLIVE VÆRRE! Sofie åbnede døren, og sagde: hvad lavede her, jeg sagde” til hende at jeg bare skulle fortælle hende noget vigtigt”.  Jeg gik indenfor, hen til Sofies værelse, og sat mig ned. Caroline og Sofie kom hen til mig og sagde: hvad jeg skulle her.  Jeg begyndte at få tåre i mine øjne. Jeg sagde: at min mor var død, og om i havde set nogle gjort det. Caroline sagde til mig at jeg skulle gå fordi de ordne nogle ting sammen. Jeg rejste mig op, og gik ud ad døren.

Jeg gik ud ad have lågen, og tænkte så at de måske var indblandet i min mors død, så jeg gik ind ad have lågen, og gik hen ved vinduskammen. Jeg gik der hen hvor Sofie havde værelse. Jeg hørte Caroline sige” JEG VED HVEM DER HAR DRÆBT LINES MOR. Jeg blev helt chorkeret, lige pludselig hører jeg at min telefon ringer. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men jeg håbede at Caroline og Sofie ikke hørte det. Jeg rejste mig stille og roligt op, og ser at de bare taler vider. I det sidste øjeblik hører jeg en af dem sige” DET VAR MIG DER GJORDER DET.” Det var som om at få et hjerteslag. Jeg løb ud ad have døren, og skyndte mig hjem.

Jeg åbnede døren, og gik op på mit værelse. Jeg havde det helt forfærdeligt, men nu vidste jeg at det måtte være Sofie eller Caroline. Jeg blev helt ked af det fordi at Sofie havde været en af mine alder bedste veninder. Jeg tog min dagbog frem og skrev STOL ALDRIG PÅ DINE VENINDER! Jeg skyndte mig ned til haven for at se om kniven stadig var der.

Jeg gik hen til hækken og så at kniven ikke var der, hvem havde taget den! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre for jeg havde ingen beviser. Jeg gik hen til køkkenet og så at blodet var tørret op, med viske klud.

 Jeg gik hen til min nabo og så at politiet talte med min nabo. Jeg spurgte politi manden om min mor havde det okay. Han sagde” at hun havde fået det meget bedre, og lungen havde det fint. Jeg sagde til politimanden at jeg vidste hvem der havde skyld i min mors død. Han spurgte mig om hvem det var. Det var Caroline eller Sofie, fordi jeg havde hørt dem sige det, men jeg så ikke hvem der sagde det. Politimanden sagde til mig om hvor hende Sofie og Caroline bor. Jeg fulgte politimanden der hen var Sofie bor.

Jeg bankede på Sofies dør, og ser at Carolines sko ligger foran døren. Sofie åbnede døren og blev helt forskrækket. Politi manden gik ind i huset og kiggede sig omkring. Der vi gik der ind ser vi at Carolines mor er der og Sofies mor er der. Politimanden spurgte mødrene om hvem af deres børn der havde dræbt Lines mor. De blev helt forskrækket og tænkte at deres børn aldrig kunne finde på noget som det. Jeg begyndte at få tåre i øjne, og vil bare vide hvem der havde dræbt hende. Caroline kom hen til mig og begyndte at græde, jeg kiggede helt forbavset på hende som om det var hende der havde dræbt min mor. Der jeg græd, kunne jeg mærke at mit hjerte begyndte at bremse. Det var helt klart forbi med mig. Morderen er i byen, og vil dræbe jer så pas på. Vi lever i en verden med forbrydelser og morder.