Det fik mig til at tænke, tænke over tingene. Rummet var
lille og jeg kunne mærke presset. Hovedet lå koldt, og mine fødder blev blålige
og koldere. Lyset som hang over mig, blev tydeligere og skarpere.
Kuldegysningerne spredte sig i hele kroppen, og jeg kunne huske suset ind i
mig. Rebet var rødt, og frisk. Min stemme var gået, og mine øjne var blodrøde.
En lyd! Den kom nærmere, lyden var mørk og betænksom. Jeg sad der, og så mig
omkring. Tanken skræmte mig. Det eneste der beskrev noget, var spejlet over for
mig.
Jeg lå i min seng, og alarmen ringede. Det var fredag og jeg
skulle i skole. Det eneste jeg glædede mig til, var at jeg skulle ud i byen med
mine veninder. Jeg stod op af sengen, og åbnede vinduet. Det var en frisk dag, med
nyt eventyr der skulle ske. Da jeg åbnede vinduet kunne jeg se noget, en mand
som stirrede på mig. Jeg gik hen og tog mit tøj på, og gik ned til køkkenet.
Jeg tog noget at spise og kunne se et hvidt brev, som lå på spise bordet. Der
stod at det var til Mig! Jeg tog det op, og åbnede det og der stod ingenting!
Jeg spekulerede på om hvem det var, men var ligeglad. Jeg tog det første skridt
ud af døren, og kunne mærke en kold brise.
Bussen kom nærmere. Jeg gik ind i bussen og satte mig på en
plads, ved siden af en pige. Jeg sad i en bus med flere øjne omkring mig.
Klokken var 7 og det var stadig mørkt derude. Jeg sad godt tilpas, og stak
hører telefonerne ind i øret. En mand kom forbi mig. Han havde dækket halvdelen
af sit ansigt. Da han kom forbi mig, kiggede han mig dybt ind i øjnene. Han
satte sig bagved mig. Jeg ved det ikke, men havde den følelse at der var noget
forkert. Der var en der kiggede på mig. Jeg sad der og lukkede mine øjne, og
kunne nærmest mærke kærlighed. Det var underligt, men jeg fik et smil på læben.
Jeg havde siddet i bussen længe og skulle af. Da jeg gik af bussen, så jeg at
manden gik i en anden retning og jeg var mere tilpas.
Jeg gik ind i klasse lokalet, og følte presset. Jeg gik i 9
klasse og havde ikke fulgt så meget med i de sidste par år. Jeg havde det som
om at klassen blev mindre, og alt kom nærmere. Jeg var u fokuseret og var i min
egen verden. Læren kom ind og gav mig blikket. Jeg vidste det. Vi skulle have
en test i matematik. Hun kom ind med en stak papir under armen, og havde et
stopur i den ene hånd. Papirerne blev delt ud, og mit hjerte bankede. Mine ben
rystede, og jeg blev varm i kroppen. Tiden var gået i gang. Jeg bladrede i
siderne, og figurerne gik i ring. Tallene fik mig til at blive svimmel. Jeg
trak mit ene ærme op, og sad der med et positivt blik på mit armbånd. Det fik
mig til at tænke på mit nærmeste, min storebror. Han var i fængsel. Jeg har
aldrig nogensinde mødt ham siden han kom ind. Jeg vidste heller ikke hvad han
kom ind for. Han gav mig et armbånd som minde, og han havde et magen til.
Klokken var 15:30 og vi alle havde
fri. Jeg skulle hjem og gøre mig klar til den vilde fest i aften. Det var
blevet mørkt derude, og jeg skulle tage den næste bus hjem. Jeg sad alene ved
busstopstedet. Der var en der kom nærmere, det var en mand. Han så bekendt ud,
men prøvede at ignorer det. Langt væk fra kom den kørende. Farven var
skrigende, og der var flere øjne. Jeg trådte ind i bussen og der sad nogle
personer. Da jeg skulle til at tjekke ind, kunne jeg mærke et skub. Det var
ham. Det var ham fra om morgenen, lød det i en stemme i hovedet. Han så på, med
et skummel smil. Med det samme dannede jeg forskellige tanker i oppe i
hovedet. Jeg prøvede at holde det tilbage. Jeg trak vejret dybt, og fandt en
plads at sidde på. Han kom forbi, med stort tøj-brunt hår og blå øjne. Han
satte sig lige over for mig. Tankerne i hovedet ændrede sig så hurtigt, for at
være klar til fest humør til nervøs, bange og tomt. Han stirrede på mig under
hele turen, og det blev for meget. Han tyggede på tyggegummi som det var sjovt
og han legede med sin lighter som noget skulle til at ske. Men der var bare
også den underlige følelse, og jeg kunne bare ikke beskrive den. Nakkehårene
rejste sig, og varmen spredte sig. Rysten i kroppen, var ved at komme. Min mave
rumlede, og tankerne blev blanke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig
selv, men jeg prøvede at vise at der ikke var noget galt.
Bussen stoppede og jeg skulle af.
Det eneste jeg håbede på var at han ikke os skulle af her. Jeg rejste mig og
gik stille og roligt ud af bussen, og var forvirret. Fuck....blev der nærmest
visket i mit hovedet. Han rejste sig op og gik ud a bussen. Jeg begyndte at gå
hurtigere. Jeg kunne føle at han fulgte efter mig. Det eneste der var i tankerne
nu, var min BROR. Han kom nærmere og nærmere fra hvert skridt. Det var nu! Jeg
løb, og hørte at han sagde: ”der er ingen vej nu søde ven”. Han tog mig bagfra,
og tog mig med. Jeg råbte, og begyndte at få tåre i øjne.
Rummet var lille, og jeg var
bundet om en stol. Jeg havde en tanke om hvad der skulle ske. Jeg var bange og
havde det dårligt. Jeg vidste hvad der skulle til at ske. Han kom ind og havde
en kåbe på, og halvdelen af hans ansigt var dækket. Suset kom ind i mig, og jeg
begyndte at skrige. Det var helvede. Jeg så på mit armbånd og ville ønske at
min bror var her. Han rejste sig op. Tingen skinnede, den var sort med nogle
perler. Lyset ramte den. Jeg blev svimmel, og var chokeret. Han tog det stykke
tøj af fra ansigtet. Mine tanker var blanke. Jeg Kunne ikke tro mine egne øjne.
Vi begge gloede på hinanden, og jeg begyndte at græde. Følelsen var skrækkelig.
BROR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar